Fynske forskere på jagt efter sundere juice

Måske bliver det i løbet af få år lige så sundt at drikke juice fra saftkoncentrater som fra friskpresset juice. En tværfaglig forskningsgruppe med fynske forskere har modtaget to millioner kroner til et forskningsprojekt, der handler om at forbedre kvaliteten af saftkoncentrater.

-

Den tværfaglig forskningsgruppe, TUFCO, består af forskere fra  Syddansk Universitet og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Desuden får projektet deltagelse fra Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Jordbrugsforskning, Rynkeby Food A/S og Vallø Saft A/S.

Forskerne skal blandt andet forsøge at vise, at en ny teknologi - memranddestillation - er i stand til at koncentrere frugtsaften uden at aroma og sundhedsstoffer går tabt.
Pengene til det tre-årige program kommer fra Programkomitéen for Ernærings- og Levnedsmiddelforskning.

Oversigt

    Oversigt