Fynske forskere vil hente jyske skeletter

Syddansk Universitets knogleforskere har fået tilladelse til at udgrave kirkegården ved det gamle psykiatriske hospital i Risskov i Aarhus.

Syddansk Universitet råder i forvejen over en samling på adskillige tusinde skeletter, der opbevares i en hal i Odense. De fleste er fra Middelalderen, og det kan være vanskeligt at fastslå deres køn og alder samt deres medicinske historie.

Det kan de jyske skeletter hjælpe forskerne med at blive bedre til.

 

 
 

 

Deres alder, køn og medicinske historie er nemlig kendt. Udfra en referencesamling af dem kan forskerne efterprøve, hvor gode de selv er til at fastslå alder, køn og medicinsk historie på middelalderskeletterne og blive bedre til det.

Foreløbig har Syddansk Universitets, SDUs, afdeling for knogleforskning, kaldet ADBOU, fået tilladelsen, men financieringen er ikke på plads.

Men hvis det lykkes bliver SDU blive det sjette universitet i Europa, der har en sådan samling, og det vil være til stor gavn for både deres egen og andre internationale forskeres forskning i antropologi og osteologi, fortæller Birgitte Svennevig, der er kommunikationsmedarbejder på SDU.

Oversigt

    Oversigt