I det fynske folks tjeneste

Fynske gymnasier i strejke

Eleverne på syv fynske gymnasier vil torsdag strejke mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Nedskæringerne vil blandt andet betyde flere elever i klassen og brugerbetaling.

-

Eleverne på syv fynske gymnasier vil torsdag strejke mod nedskæringerne på uddannelsesområdet.

\"Vi vil gerne åbne folks øjne for, at regeringen endnu engang er ved at skære i uddannelserne\", siger Johan Svendsen, der er elevrådsrepræsentant på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.

Besparelserne på uddannelsesområderne vil betyde, at der skal gå 31 studerende i gymnasieklasserne fremfor 28 elever i dag. Samtidig skal der indføres brugerbetaling og afskaffelse af studierejser.

Allerede i dag vil eleverne i Vejle strejke mod besparelserne. De har nemlig fået nej til at strejke sammen med de øvrige torsdag, fordi det falder sammen med at dronning Margrethe er i byen.

Ved du noget? Så send os et tip