Fynske gymnasier overvåger elevers computere til eksamen

To fynske gymnasier overvåger deres elever, når de skal til terminsprøver. Det skal afsløre og bevise, hvis eleverne snyder.

Det er ved at være den tid, hvor gymnasieelever nervøst skal vise, hvad de har lært i løbet af året på skolebænken. 

Men det er muligvis ikke kun spørgsmålene og opgaverne til terminsprøverne, der får dem til at skælve, men også et nyt overvågningsprogram, som to fynske gymnasier skal være med til at teste. 

Det skriver Berlingske.

Det som normalt er eksamensvagternes job, bliver nu et nyt monitoreringsværktøjs. 19 gymnasier landet over skal nemlig i disse uger teste et nyt værktøj, der kan overvåge elevernes aktiviteter på computeren under terminsprøven - to af dem ligger på Fyn. 

Tornbjerg Gymnasium og Middelfart Gymnasium har inviteret overvågningen inden for til terminsprøverne i maj. 

Overvågningsprogrammet kan kun kigge eleverne over skulderen under eksamen, hvor det vil tage billeder af deres skærme løbende i gennem hele eksamen. Det kan være med til at afsløre og bevise, hvad eleven sidder og laver på sin computer under eksamen. 

- Hidtil har eksamensvagter kunnet se, at elever har været inde på en hjemmeside, men de har ikke kunnet se, hvad eleverne præcis har foretaget sig. Det kan de med vores program. Vi skaffer bevismateriale, siger Morten Jakobsen til Berlingske. Han medstifter og direktør for firmaet ExamCookie, der står bag det nye monitoreringsprogram. 

Disse gymnasier tester overvågningsprogrammet

 

 

Oversigt

    Oversigt