Fynske handicappede udenfor indflydelse

Handicappede på Fyn har kun indflydelse i få kommuner. Og det selv om muligheden er der via de såkaldte handicapråd. Kun fem fynske kommuner har oprettet sådanne råd, og det betyder at handicappede ofte ikke tages i betragtning, når der tages beslutninger.

-

Mange af de handicappedes problemer kunne undgås, hvis de blev taget med på råd, inden kommunen bygger eller laver byplaner. Så ville problemerne blive forudset, og løsninger indarbejdet i projekterne fra starten.

Derfor er der også åbnet mulighed for at handicappede kan blive hørt i de såkaldte handicapråd. Men kun fem af de 32 fynske kommuner har oprettet handicapråd.

Et sjette er dog på vej i Aarup på initiativ af Gitte Lund Nielsen, der selv er handicappet. Hun mener, at der er stor brug for et handicapråd i Aarup.

For eksempel har ingen af byens to supermarkeder etableret parkeringspladser for handicappede og flere af byens butikker er meget svære at komme ind i for kørestolsbrugere.

Byens Handelsstandsforening hilser initiativet velkommen.

Oversigt

    Oversigt