Fynske HF-elever risikerer at gå glip af huen

HF-elever på fynske VUC skoler risikerer at blive gidsler, når underviserne på VUC i Sønderjylland og Djursland går i strejke.

Katastrofe

Fra 1. maj går HF-lærerne fra Sønderjylland og Djursland i sympatistrejke med AVU-lærerne, som allerede nu har nedlagt arbejdet.

Det betyder, at det bliver umuligt at få censorer til kommende HF- studenter på de syv fynske VUC-skoler.

- Det er en enorm katastrofe for dem, siger lærernes talsmand Thormod Kaae fra VUC Odense og Søndersø til TV 2/FYN.

Allerede nu er to eksamener aflyst i denne uge, fordi det ikke var muligt at få censorer til AVU-eleverne. Og det risikerer altså at sprede sig til HF-eleverne, når de skal til de mundtlige eksamener i juni.

Forringelse efter staten overtog

Underviserne er utilfredse med, at staten har forringet deres arbejdsvilkår efter amtet blev nedlagt.

- Det er arbejdsforberedelsestiden, der bliver forringet. Det svarer til, at landsholdsspillerne kun ville få løn for den tid, de rent faktisk spillede på banen, siger Thormod Kaae. 

AVU og VUC

Oversigt

    Oversigt