De fynske hjemmeværnsfolk får den sidste uddannelse i løbet af april, hvorefter de tager afsted.
Det er formelt Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, der stiller med de omkring 30 mand; men de fleste kommer fra Fyn.
De skal være udsendt i op til tre måneder.
Alle har meldt sig frivilligt, og de har været gennem helbredstest og fysiske tests samt omfattende uddannelse.
Uddannelsen rundes af i april i Søgaardlejren ved Aabenraa.