I det fynske folks tjeneste

Fynske høreeksperter: Nyt økonomisk kvantespring for Interacoustics

00:10

For knap tre år siden flyttede Interacoustics fra Assens til Middelfart. Video: Morten Grundholm

75 millioner kroner i overskud i Middelfart sidste år. Salget steg med 40 millioner kroner.

Fynske Interacoustics er fortsat en guldgrube for ejerne William Demant.

Middelfart-virksomheden har i mere end 50 år lavet avanceret udstyr, der kan måle blandt andet høre- og balanceevne.

Det netop offentliggjorte regnskab fra virksomheden viser et overskud på 75 millioner kroner før skat - en forbedring på 27 millioner kroner. Omsætningen steg fra 390 til 431 millioner kroner.

De seneste fem år har Interacoustics tjent over 375 millioner kroner til ejerne. Selskabet sælger sit avancerede høretekniske udstyr i 130 lande.  

Læs også Great Northern: Forventet golf-underskud hos Lego-søn

Skiftede fra Assens til Middelfart

For knap tre år siden flyttede Interacoustics fra Assens til Middelfart for at imødekomme behovet for lettere tilgang til virksomheden i håbet om at tiltrække mere arbejdskraft. Efter at have rykket virksomheden tæt på motorvejen er der kommet fart på udviklingen.

For mens lageret er svundet betydeligt i størrelse har udviklingsafdelingerne fået plads. I alt tre forskellige udviklingsafdelinger har fået plads i de nye lokaler, mens selve produktionen foregår i Polen og bliver varetaget af 200 medarbejdere.

I 2000 blev Interacoustics tvangsopløst grundet en stridighed blandt de tidligere ejer. Striden betød, at der ikke blev indleveret regnskab for 1998, og derfor var der ingen anden løsning end at tvangsopløse.

Siden blev Interacoustics købt af William Demant Holding.

Læs også Fynsk storgartner: Overskud forsvandt med solen

Ved du noget? Så send os et tip