I det fynske folks tjeneste

Fynske huspriser ligger godt

Mens udbudspriserne for et parcel- eller rækkehus falder over hele landet, ligger de fynske priser nogenlunde stabilt.

Antallet af huse til salg er eksplorderet.

Fra oktober sidste år til oktober i år er den gennemsnitlige udbudspris for et parcel- eller rækkehus på landsplan faldet med over tre procent. Det skriver Ritzaus Bureau.

Men der er store geografiske forskelle. Faldet er særlig markant i Nord- og Østsjælland og i København. Men på Fyn er faldet i udbudspriserne kun svagt vigende.

Flere huse til salg

Antallet af parcel- og rækkehuse til salg er nærmest eksploderet. Fra oktober sidste år til oktober i år er der kommet 27 procent flere huse til salg.

Der er nu over 40.000 huse til salg på landsplan.