I det fynske folks tjeneste

Fynske ingeniører er grå i toppen

Hver fjerde kommunalt ansatte ingeniør på Fyn er fyldt 55 år og skal på pension inden for en overskuelig årrække.

Samtidig står de unge ingeniører ikke just i kø for at gøre karriere i kommunerne. Kun seks pct. af de ingeniørstuderende foretrækker en offentlig arbejdsgiver. Det viser nye tal fra Ingeniørforeningen.

- De fynske kommuner har en kæmpe udfordring i at tiltrække ingeniørerne. Ingeniørerne er nøglepersoner i kommunerne, og hvis deres faglige kompetencer mangler, kan det få alvorlige konsekvenser for helt basale ydelser, som borgerne i dag tager for givet i hverdagen inden for miljø, byggesager, kloakker, vejnettet mv., siger formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Ole Høyer.

Værst ser problemerne ud i udkantskommunerne, hvor hele 35 pct. af de kommunalt ansatte ingeniører er over 55 år.

- Udkantskommunerne, som Fyn også har, har en særlig udfordring i at rekruttere ingeniører for at kunne bevare et ingeniørfagligt niveau og miljø i disse kommuner. Ellers risikerer de at stå i en uholdbar situation, hvor manglende overblik, planlægning og viden kan betyde en både dyrere og dårligere service for borgerne, advarer Ole Høyer.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.