Fynske ingeniører stopper tidligere

De fynske 55 til 64-årige bliver ikke så længe på arbejdsmarkedet som deres fagfæller i resten af landet. De vil have mere fleksibilitet, viser en ny undersøgelse.

En undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viser, at 13 procent af de fynske seniorer, der er på efterløn, har følt sig presset ud af arbejdsmarkedet. Hver tiende føler sig nedslidt.

- Det er trist, når efterløn ikke er et frivilligt valg og kvalificeret arbejdskraft tvinges til at forlade arbejdsmarkedet, siger Lars Andersen, formand for IDA.

Undersøgelsen viser, at mere fleksibilitet kan få seniorerne til at blive længere.

- I tider med mangel på ingeniører er det rart at se, at der faktisk er mange, der er friske på at blive lidt længere, siger Lars Andersen og tilføjer:

- Det her kalder på, at virksomhederne og de offentlige arbejdsgivere kommer i gang med at tænke i seniorordninger, så de ældre medarbejdere får kræfter, mulighed og lyst til at blive på arbejdsmarkedet. 

Ingeniørforeningen IDA

Oversigt

    Oversigt