I det fynske folks tjeneste

Huh, huh, huh: Fynske islændinge fejrer chokresultat

17. juni er Islands nationaldag og denne udgave er helt speciel. Det fejrede islandske fynboer i dag i Odense.

00:25

Fynske islændinge fejrer deres nationaldag og fodboldresultatet mod Argentina med det verdenskendte klap HU.

Der var rødt og hvidt - og så en hel del blåt i dag på Nordatlantisk hus. Islændinge, der bor i Odense, havde nemlig pyntet op til en stor festdag. 

Islands nationaldag nummer 74 blev fejret, men anledningen til den helt store fest skal findes dagen før.

For første gang i historien spillede det islandske fodboldslandshold en kamp til VM.

- Det er noget nyt, at man kan holde med sit eget land til EM og VM. Førhen skulle man vælge, om man holder med Portugal, Tyskland eller Danmark, hvis Danmark kommer med selvfølgelig, fortæller Ingvar Rafnsson, formand for Islandsk Forening Odense.

Og første kamp blev historisk i mere end én forstand.

Det er noget nyt, at man kan holde med sit eget land til EM og VM

Ingvar Rafnsson, Formand Islandsk Forening Odense.

Island, der er den mindste nation nogensinde til at kvalificere sig til verdensmesterskaberne i fodbold, formåede at spille uafgjort mod én af fodboldens giganter - mægtige Messi og Argentina.

- Der var ikke nogen, der forventede, at Island ville have noget at sige til den kamp. Men vi viser igen, at vi er der og har ret til at være der, fastslår Ingvar Rafnsson. 

Læs også HU til Skúlason i Nordatlantisk Hus

Den historiske begivenhed var også vigtig for islandske fans at følge med i. Blandt andre Addý Kristinsdóttir og hendes mand, der fulgte kampen i smug på en telefon til en konfirmation. Alligevel kan det være svært at holde begejstringen over et mål tilbage.

- Opmærksomheden blev rettet imod os, som ellers havde gemt os godt ude i hjørnet. Men så småt begyndte konfirmationsfesten af flytte sig hen imod hjørnet. Til sidst stod vi næsten allesammen og så på den lille skærm, fortæller Addý Kristinsdóttir.

00:36

Addý Kristinsdóttir og hendes mand fulgte i smug kampen mellem Island og Argentina til en konfirmation. 

Luk video

Fællesskab og stolthed

Ingvar Rafnsson er gift med Iris Jonsdottir, der også er frivillig i foreningen, og sammen har de boet i Danmark i 11 år. For dem er fællesskabet utrolig vigtigt.

- Det betyder alt, når vi er hjemmefra. Når der er nogle særlige, højtidelige dage kan vi godt lide at mødes og hygge, forklarer Iris Jonsdottir.

I dag er én af de dage i Nordatlantisk Hus. Menuen står på ansigtsmaling, små konkurrencer og fårepølser fra Island. 

Og ligesom fællesskabet, så er stoltheden over at være islænding stor. Specielt i dag. 

- Når man oplever, at Messi bliver "vasket" af en islænding, så har man brug for at mødes og snakke om det, siger Iris Jonsdottir.

Læs også Rødklædte fans indtog fynsk pub til fodboldfest