Fynske Jakob Sveistrup vandt Dansk Melodi Grand Prix

Hos bookmakerne var han rykket fra en ottendeplads til en førsteplads fra fredag til lørdag. Og det skulle vise sig, at være godt set. Jakob Sveistrup fra Villestofte ved Odense vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix 2005 med sangen \"Tænder på Dig\".

-

Der var ikke tvivl om sejren. Kun de tidligere vindere Brødrene Olsen var i nærheden af den 32-årige fynbo da stemmerne blev fordelt.

Jakob Sveistrup har tidligere været i finalen i tv-showet \"Stjerne for en aften\" og han er nu den tredje vinder i træk, der har en fortid i netop det show.

Sejren betyder, at Jakob Sveistrup nu går videre til den internationale semifinale i Ukraine. Den foregår 19. maj.

Dyr sejr
Jakob Sveistrups sejr blev i øvrigt en dyr affære for Tipstjenesten. 34 % af danskernes Grand Prix-indskud var gjort på ham.

Det betød, at den såkaldte tilbagebetalings-procent blev 120 - altså 20 % mere, end der var indskudt.

Havde Brødrene Olsen vundet, ville procenten have været 100 - altså skulle Tipstjenesten have betalt samtlige indskud tilbage til vinderne.

Oversigt

    Oversigt