Fynske knoglepatienter lades i stikken

Praktiserende læger i Fyns Amt bliver beskyldt for at svigte patienter med knogleskørhed. En undersøgelse foretaget af Osteoporoseforeningen viser, at over halvdelen af de praktiserende læger i Fyns Amt undlader, at få patienter med knogleskørhed undersøgt.

-

Hovedparten af de 26.500 patienter med knogleskørhed på Fyn får ikke den bedste behandling. De praktiserende læger glemmer simpelthen at sende patienterne til scanning på sygehuset. En rundspørge foretaget af Osteoporoseforeningen afslørede at 20 ud af 35 praktiserende læger indrømmede, at de havde undladt at få patienter med knogleskørhed undersøgt.

Kvindesygdom
Foreningen har lavet samme undersøgelser i resten af landet, og her er lægerne lige så glemsomme, når det gælder osteoporosepatienter.

Osteoporose er en kvindesygdom, der betyder, at kvinderne meget nemt får brud på knoglerne.

Foreningen undrer sig over, at landets praktiserende læger ikke tager problemet mere alvorligt, da amter og kommuner hvert år bruger omkring 186 mio. kr til behandling af brud på knogler.

For at øge lægernes fokus på knogleskørhed skal de undervises i behandling af sygdommen på et seminar i november.

Oversigt

    Oversigt