To fynske kommuner helt i bund i tilstandsrapport

Den nye Faaborg-Midtfyn Kommune ligger sammen med den nye Bogense Kommune helt i bund når det gælder indtægter og arbejdspladser i forhold til befolkningen.

Det viser en analyse foretaget af Dicar - Center for Analytisk Journalistik.

Analysen har taget de nuværende kommuners indtægt, arbejdspladser og befolkning og har regnet dem om, så de følger de nye kommunegrænser.

Her viser det sig, at den nye Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med den nye Bogense Kommune ligger på en delt 90. plads blandt de 95 kommuner.

Flere fynske kommuner ligger sidst i ranglisten - det gælder blandt andet Ærø som nummer 87, Langeland som nummer 84, Assens på 74. pladsen, Svendborg på 68. pladsen og Nyborg og Kerteminde indtager henholdsvis 63. og 55. pladsen på listen.

Oversigt

    Oversigt