Fynske kommuner kan bruge 45 millioner ekstra

En ny aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen betyder, at de fynske kommuner får omkring 45 millioner kroner ekstra til at dække stigende udgifter.

Aftalen blev indgået fredag, på landsplan får kommunerne lov at bruge 424 millioner kroner ekstra, og det svarer altså til cirka 45 millioner på Fyn.
En af de kommuner, der har haft størst problemer med at få økonomien til at hænge sammen efter strukturrreform og udligningsreform er Ny Assens Kommune. Her vurderer borgmester Finn Brunse, soc.dem., at den nye aftale vil udløse cirka 3 - 4 millioner kroner ekstra.
Borgmesteren er naturligvis glad for udsigten til flere penge, men han understreger, at kommunen meget gerne skal hente 11 - 12 millioner ekstra gennem særlige tilskud eller lån for at økonomien for alvor er i form igen.

I Odense er de cirka 15 millioner kroner ekstra på vej, og det glæder selvfølgelig den konservative borgmester Jan Boye, da det åbner nye muligheder for kommunen.

Oversigt

    Oversigt