I det fynske folks tjeneste

Fynske kommuner må spare på service

Flere fynske kommuner er så presset økonomisk, at de allerede nu regner med nedskæringer i børnehaver, skoler og på andre borgernære områder.

Kommunerne er presset til nedskæringer, fordi de samtidig er nødt til at ansætte flere folk i administrationerne, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er ellers stik imod formålet med kommunalreformen, der havde som mål at reducere det administrative personale i kommunerne.
Kommunalforsker Roger Buch mener, at kommunerne er blevet for store.

- Det er skidt at være for lille, men det er også skidt at være for stor. Det vi ser nu, er stordriftsulemper, siger Roger Buch til Fyens Stiftstidende.