Fynske lærere mere syge efter reform

Sygefraværet blandt folkeskolelærere i Odense, Svendborg og Assens er steget voldsomt, efter at skolereformen er sat i kraft. Det viser en undersøgelse foretaget af tv2.dk.

Sammenfatningen er lavet ud fra de udmeldinger, som kommunerne hidtil er kommet med om lærernes sygefravær.

Tallene viser, at sygefraværet i Odense er steget med 40 procent i perioden august og september 2014, sammenlignet med samme periode sidste år.

I Svendborg er fraværet steget med 34 procent og i Assens med 26 procent.

Til sammenligning er sygefraværet i København steget med 31 procent, Aarhus med 26 procent og i Roskilde med 43 procent.

Der findes endnu ikke en opgørelse over sygefraværet for alle landets kommuner. Men Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen mener, at stigningerne i de store byer er udtryk for en generel tendens i alle landets kommuner.

- Grunden til det her sygefravær, det er jo helt åbenlyst, at lærerne ikke føler, at de kan lykkes med deres opgave, og dermed så er det her et signal om, at der er noget, som skal rettes op i folkeskolen, siger Anders Bondo til tv2.dk.

Oversigt

    Oversigt