I det fynske folks tjeneste

Fynske landmænd forrest med høsten

Fynske landmænd er længst med høsten. Og selvom det våde sommervejr driller, er udbytterne flere steder i top. Blandt andet hos landmand Lars Hansen fra Dømmestrup.

00:25

Video: Mille Stilbjerg Dyhr

Høsten er ikke bare et kapløb med tiden, men også mellem landsdelene.

Og førertrøjen skifter hele tiden.

Men i øjeblikket er det de fynske landmænd, som er kommet længst med høsten. 

Læs også Hvem skulle have troet det: Udsigt til pæn høst trods møgvejr

Her på Fyn er cirka 50 procent af høsten i hus. Det oplyser korn- og foderstofselskabet DLG, som aftager cirka halvdelen af alle landmændenes afgrøder.

- Det er jo klimaet på Fyn. Det er typisk Fyn, Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor høsten går i gang først, mens klimaet i Vest- og Nordjylland er lidt hårdere og tvinger landmændene der til at vente lidt længere med at gå i gang, siger Jes Randrup fra DLG til TV 2/Fyn.

På trods af ustadigt høstvejr ser den del af høsten, som allerede er i hus her på Fyn, ud til at blive god.

Landmand: Det er helt vildt

Det fortalte landmand Lars Hansen fra Dømmestrup forleden til TV 2/Fyn.

- Vi har høstet rug i dag, der har ligget over ti tons pr. hektar, og det er helt vildt. Det er rigtig godt.

Lars Hansen, landmand, Dømmestrup.

- Vi har høstet rug i dag, som har ligget over ti tons per hektar, og det er helt vildt. Det er rigtig godt, sagde Lars Hansen mandag. 

Læs også Høsten anno 1992: En katastrofe der huskes

Den våde sommer har nemlig ikke generet hverken korn eller landmænd. Ikke før nu.

- Vi er jo ikke så kede af, at det begyndte at regne, da alle rundt om os begyndte at gå på sommerferie. Det har været godt for vores afgrøder med vand gennem vækstsæsonen. Nu håber vi bare på tørvejr, så vi kan få høsten bjærget også, siger Lars Hansen.

Hans mejetærsker skal igennem cirka 600 hektar korn og raps, inden høsten er i hus. Ligesom de øvrige landmænd på Fyn er Lars Hansen cirka halvvejs.

00:19 Luk video

5-10 procent højere udbytte

Også DLG kan melde om god høst.

Vi er jo ikke så kede af, at det begyndte at regne, da alle rundt om os begyndte at gå på sommerferie. Det har været godt for vores afgrøder med vand gennem vækstsæsonen. Nu håber vi bare på tørvejr, så vi kan få høsten bjærget også.

Lars Hansen, Landmand, Dømmestrup.

- Vi har haft super travle dage, hvor vi har modtaget op mod 160.000 tons afgrøder på en enkelt dag. Det er selvfølgelig stadig tidligt at spå om den samlede høst, men generelt ser kvaliteten mange steder fornuftig ud, siger vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, Mogens Frederiksen og fortsætter:

- Høstudbyttet er væsentligt bedre end sidste år, og vi kommer forhåbentlig op på 5-10 procent højere udbytte.

Han bakkes op af detaildirektør hos DLG Fyn, LArs Thorø, som forklarer:

- Vi har samlet set udsigt til en fornuftig høst. Helt tilbage fra landmændene fik sået i efteråret har de været hjulpet godt på vej af vejret. Vi havde en mild vinter og et fint forår. Det var lidt tørt midt på sommeren, men ikke noget der har ødelagt noget videre, siger Lars Thorø til TV 2/Fyn.