I det fynske folks tjeneste

Fynske landmænd på vej til protestmøde

Der bliver stor fynsk deltagelse, når landmænd fra hele landet fredag formiddag samles til protestmøde i Vejle. Tre busfulde er på vej fra Fyn.

Tre busfulde deltager i mødet i Vejle

Der bliver stor fynsk deltagelse, når landmænd fra hele landet fredag formiddag samles til protestmøde i Vejle. Tre busfulde er på vej fra Svendborg, Ringe og Nyborg.

Ca. 150 fynske landmænd deltager i "bondetoget" til Vejle.
Mødet holdes, fordi landmændene er utilfredse med, at fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) afviser at give dem kompensation for udgifter i forbindelse med kvægsygdommen BSE.

Der vil uden tvivl falde mange knubbede ord mod regeringens politik, men en rundspørge fredag i Landsbladet viser, at landmændene afviser at benytte drastiske metoder såsom demonstrationer, blokader og skattenægtelse.

"Vreden vil ikke blive omsat i den slags aktioner. Vi skal ikke gribe til bål og brand, men igen og igen argumentere sagligt," siger landmand Kr. Corneliussen, Herning, til Landsbladet.

Ved du noget? Så send os et tip