I det fynske folks tjeneste

Fynske ledere på ferie i firmabil

Hver fjerde fynske leder - eller 27 procent - bruger firmabilen på ferie. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Topskat giver alternativ

En firmabil kan nemlig som udgangspunkt bruges som en privat bil, hvis der ikke er lagt begrænsninger på anvendelsen.

Når det gælder om at have firmabil, ligger lederne i Nordsjælland og Roskilde i overhalingsbanen. De er med til at trække landsgennemsnittet op på 27 procent, viser lønstatistikken fra Ledernes Hovedorganisation. I dele af Jylland er det blot hver femte leder, der kan sætte sig ind bag rattet i egen firmabil.

Teamchef Per Alkestrup fra Ledernes Hovedorganisation vurderer, at de fleste ledere med firmabil har fuld råderet over deres køretøj, også i feriemånederne. Eventuelle begrænsninger kan være, at de selv betaler for benzinen ved privatkørsel i udlandet.    
- Den høje topskat, vi har herhjemme, får lederne til at tænke i alternative former for aflønning, siger Per Alkestrup.