I det fynske folks tjeneste

Fynske Medier udsat for cyberangreb

Fynske Mediers servere blev tirsdag eftermiddag lagt ned af et såkaldt denial of service_angreb. Det ramte også TV 2/FYNs hjemmeside.

Angrebet bestod i, at Fynske Mediers servere pludselig modtog store mængder forespørgsler på en gang.

De gør ikke varig skade, men de belaster serverne voldsomt, så tilgangen måtte standses.

Derfor var fyens.dk nede i over en time midt på eftermiddagen og andre medier, som for eksempel TV 2/FYN, der benytter Fynske Mediers servere fik også problemer med deres hjemmesider.

TV FYN, som kører et såkaldt nyhedsloop på det tidspunkt, genereret fra tv2fyn.dk, gik også ned.

Angrebet kom fra udenlandske computere.