I det fynske folks tjeneste

Fynske MFere har fået deres poster

Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Socialdemokratiet har nu konstitueret deres folketingsgrupper. Emnerne de skal beskæftige sig med spænder fra landets finanser over trafik, energi og til Grønland.

-

Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet har nu konstitueret deres folketingsgrupper. Emnerne de skal beskæftige sig med spænder fra landets finanser over trafik, energi og til Grønland.

Fyns venstrefolk har fået tre ordførerposter. Heraf besætter Lars Chr. Lilleholt de to, nemlig henholdsvis ordfører for energi og Grønland. Britta Schall Holberg er blevet ordfører for indfødsret.

Det er blevet til to udvalgsformandsposter. Erling Bonnesen er formand for arbejdsmarkedsudvalget og Britta Schall Holberg for energipolitisk udvalg.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er partiets finansordfører, ligesom han er formand for finansudvalget og Tina Petersen er energiordfører.

Hos socialdemokraterne er Lotte Bundsgaard socialordfører, indtil Sandy Brinck vender tilbage fra barsel 1. april. Carsten Hansen fortsætter som boligordfører og Poul Andersen som trafikordfører.

De konservatives Carina Christensen har fået hele tre ordførerposter, nemlig uddannelses-, udviklings- og medieordfører, foruden at hun er næstformand i folketingsgruppen.

Fynsk valgte Anne Baastrup, SF, er blevet partiets rets- og uddannelsesordfører.