I det fynske folks tjeneste

Fynske mobilkunder også ramt

Fynske mobil-telefonkunder hos selskabet 3 er tirsdag aften også ramt af selskabets strømnedbrud.

Mobilnedbrud hos 3-kunder breder sig til Fyn og Jylland.

Det nedbrud, der tirsdag eftermiddag ramte mobilselskabet 3's
kunder på Sjælland, har bredt sig til dele af Fyn og Jylland, skriver Ritzau .

Driftsforstyrrelsen skyldes en strømafbrydelse hos det selskab i Sverige, der leverer elektricitet til selskabet. Nedbruddet gør det umuligt at ringe, sende sms'er eller bruge det mobile bredbånd.

- Normalt ville 3 Danmarks eget reservestrømanlæg træde i stedet. Men tilfældet ville, at 3's teknikere arbejdede på anlægget, netop som trømmen gik ned, siger kommunikationschef Stine Green Paulsen.

Hun kunne ved 18.15-tiden ikke give noget bud på, hvornår driften bliver normal igen. Kunderne kan følge med i status på selskabets hjemmeside.

Ved du noget? Så send os et tip