Fynske renseanlæg fungerer godt

De fynske renseanlæg er blandt landets bedste. Det mener Fyns Amts Miljø- og Trafikudvalg, som har gjort status på renseanlæggenes kvalitet i 2005.

Af 59 fynske renseanlæg var der i 2005 kun et, der ikke overholdt kravene til udledning af spildevand, mens to andre fik besked på, at driften skal forbedres.

Resten lever til fulde op til miljølovens krav, fastslår Miljø- og Trafikudvalget.

Kun Helnæs Renseanlæg levede ikke op til amtets bindende krav til udledningen af spildevand. Amtet har indskærpet overfor Assens Kommune at få tingene bragt i orden.

Desuden har Glamsbjerg og Otterup Kommuner fået påtale om at driften af hhv Ørsted og Otterup Renseanlæg skal forbedres.

Renseanlæggenes top ti

Oversigt

    Oversigt