I det fynske folks tjeneste

Fynske robotter indtager USA

Universal Robots fra Odense rykker ind på det amerikanskemarked. Direktør venter nye fynske arbejdspladser.

First we take Manhattan ...", synger Leonard Cohen, men hos Universal Robots i Odense kan de synge om Chicago i stedet.

Den fynske robotproducent kastede sig ud på det amerikanske marked med en stand i sidste uge på USA's største messe for produktionsteknologi i Chicago. Og modtagelsen har overvældet den lille robotproducent.

- Det kan blive kæmpe-kæmpe-stort for os i USA, siger

salgschef Thomas Visti til Fyens Stifttidende.

I år venter Universal Robots at sælge 800-1000 af sine

fleksible og sikre robotarme, men på messen fik virksomheden 500 såkaldte leads eller aftaler om mulige leverancer til amerikanske købere.

- Jeg forventer, at vi kan sælge 100 robotter i USA næste år,

siger Thomas Visti.

Eksporteventyret vil skabe nye arbejdspladser på Fyn. I 2011

havde virksomheden i Odense en omsætning på 40 millioner kroner

- eller en 13-dobling i forhold til den kommercielle start i 2009. Antallet af medarbejdere er i øjeblikket 45 i Odense, men det tal vil vokse, siger direktør Enrico Krog til Fyens Stiftstidende.

Lars Dyhr, der er institutleder ved Mærsk-instituttet ved

Syddansk Universitet, er ikke overrasket over gennembruddet, der er født af et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og universitet.

Han mener, at flere fynske robotfirmaer kan gentage

kunststykket.

- Universal Robots har ramt et hul i markedet med en billig,

lille og let håndtérbar robot, men andre lovende fynske firmaer er på vej. Scape Technologies har udviklet en robot, der kan se ned i en kasse, tage et emne op og placere det et andet sted.

Det lyder simpelt, men den type arbejde beskæftiger

hundredtusinder i Europa, skriver Fyens Stiftstidende.

Ved du noget? Så send os et tip