I det fynske folks tjeneste

Fynske rocktalenter på vej til Berlin

03:52

Walking Rumor trykker den af i denne musikvideo.

Gruppen Walking Rumor med base i Odense skal til verdensomspændende musikkonkurrence.

Hver weekend samles de på spillestedet Kansas City i Odense, og så øver de alt det, de kan – både lørdag og søndag. For bandet Walking Rumor er sammensat af unge fra Assens, Odense, Ringe, Middelfart og Nyborg samt en enkelt afstikker over Storebælt til Holbæk, og så må de arbejde igennem, når lejligheden byder sig.  

Og noget tyder på, at indsatsen krones med succes.

Walking Rumor er udvalgt til at konkurrere med 15 andre rockbands i den verdensomspændende musikkonkurrence, The Global Battle of Bands, i Berlin den 26. maj. The Global Battle of Bands er en global konkurrence for up-and-coming bands.

- Der er rigtig mange branchefolk fra hele verden, der har været med til at bestemme, at det skal være lige præcis os, der skal repræsentere Danmark. Vi er super hooked på at komme derned, siger forsanger, Kenneth Gustavsson.

Walking Rumor er blevet udtaget til The Global Battle of Bands, blot syv måneder efter at bandet udgav dets debutsingle "Proud of Me", og bandet som sådan har kun eksisteret i et år.

Det fremadstormende band kan opleves på Studenterhuset i Odense på fredag.

04:57

Bassist Jacob Nielsen og guitarist og sanger Kenneth Gustavsson i studiet hos TV 2/FYN.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip