I det fynske folks tjeneste

Fynske sagsbehandlere i gabestok

02:41

1 af 2

To fynske sagsbehandlere er registreret på ny hjemmeside kaldet "Det Sorte Register". Bagmanden beskylder de offentlige ansatte for at have brudt loven.

Det er Ole Eli Christiansen fra Hadsund, der stå bag hjemmesiden detsorteregister.dk.

I følge bagmanden er formålet at registrere advokater, kommunale ansatte, plejefamilier, statsforvaltninger, ankenævn, politikere, politi, falck, brandvæsen og domstole, når de har gjort noget galt.

- Borgerne her i landet er retsløse, og de offentlige klageinstanser virker ikke. Både politi og sagsbehandlere bliver gang på gang frikendt, og det har fået mig til at lave denne hjemmeside, så myndighederne kan blive straffet, siger Ole Eli Christiansen.

Blandt de registrerede er en sagsbehandler og en afdelingsleder fra Odense Kommune. De to personer er blevet registreret på siden for "chikane", "magtmisbrug" og "pligforsømmelse", fremgår det af detsorteregister.dk.

Bagmanden skriver, at kun personer, hvor det kan bevises at loven er overtrådt bliver registreret, men bevisbyrden bliver ikke fremlagt på hjemmesiden.

Hjemmesiden møder stærk kritik i Odense.

- Det er groft at hænge offenligt ansatte ud på den måde. Hvis offentlige ansatte begår fejl bliver det behandlet af et klagesystem. Her bliver offentlige ansatte hængt ud med navn og telefonnumre uden beviser og uden at de kan forsvare sig, siger formanden for fagforeninge FOA i Odense, Inge Grønbech.

De to socialarbejdere, der er blevet registreret har ikke ønsket at kommentere sagen.

Social- og arbejdsmarkedsrådmand, Peter Rahbæk Juel(S) vil nu have detsorteregister.dk undersøgt og vurderet om det kan være lovligt at hænge ansatte ud på den måde.

Besøg Det Sorte Register

Ved du noget? Så send os et tip