Fynske skøjteprinsesser til Nordiske Mesterskaber

To skøjteløbere fra Odense bruger juleferien på hård træning, fordi de netop er udtaget til de Nordiske mesterskaber for juniorer i Finland.

For Pernille Sørensen og Dasha Podtelejnikova bliver der ikke nogen juleferie i år.

For Dasha og Pernille betyder ferie intensiveret træning. De træne hver dag mellem jul og nytår.

Grunden til det er, at de to piger, der er kunstskøjteløbere i Odense Skøjteklub, netop er blevet udtaget til de Nordiske Mesterskaber for juniorer i Finland, der bliver afholdt til februar.

Dasha og Pernille blev udtaget efter de flotte resultater ved Danmarks mesterskaberne først i december - Pernille vandt guld og Dasha bronze.

- Vi satser på en top seks placering. Men man ved jo aldrig, om det kan blive til medaljer, siger Pernille Gormsen, der er cheftræner.

Der er især store forventninger til Pernille, der sidste år vandt den førstedanske medalje i kvindernes ungdomsrækker ved nordiske mesterskaber siden Mikkeline Kierkegaard blev nordisk juniormester i 1999.

Oversigt

    Oversigt