Fynske skoler Danmarksmestre i Avis

For første gang nogensinde er det to skoleklasser fra Fyn, der har vundet begge kategorier i den landsdækkende konkurrence \"Danmarksmestre i Avis\".

-

For første gang nogensinde er det to skoleklasser fra Fyn, der har vundet begge kategorier i den landsdækkende konkurrence \"Danmarksmestre i Avis\".

De to vinderklasser kommer fra 9. b på Abildgårdskolen og 6. c på Holluf Pile Skole. I alt 1395 skoleklasser med tilsammen 27.914 elever deltog i
konkurrencen.

9. b på Abildgårdskolen har lavet en avis med navnet \"Stork\". Den handler om nærmiljøet på skolen og i Vollsmose. Avisen bragte artikler om religion, indvandrermiljøerne og havde også et interview med politikeren Lotte Bundsgaard(S).

- Avisen er vedkommende og meget personlig. Den kommer fra hjertet, og man mærker i hver eneste artikel, at skribenterne vil noget med det, de skriver. Samtidig er det en modig og yderst ærlig avis, siger studievært Clement Kjersgaard, der er formand for bedømmelseskomitéen.

6. c på Holluf Pile Skole vandt i kategorien 6-7. klasser med avisen \"At tro\". Alle artiklerne i avisen handler om tro, og ifølge bedømmelsesudvalget er
\"samtlige artikler skrevet i et sprudlende sprog med mange observationer, siderne er sat indbydende op, og der er gjort meget ud af billederne i avisen. Det er tydeligt, at eleverne har været flittigt i "marken" for at hente historierne hjem, hvilket gør dem yderst vedkommende.\"

Det er 14. gang, at den landsækkende aviskonkurrence for skoleklasser bliver afholdt. Begge klasser havde indsendt deres avis til Fyens Stifttidende, og 27. januar får de overrakt en check på 25.000 kr. på København Rådhus.

Konkurrencen arrangeres af Avisen i Undervisningen i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer.

Oversigt

    Oversigt