I det fynske folks tjeneste

Fynske sorggrupper er usynlige

02:40

1 af 2

Når et barn mister en far, mor eller søskende, er en sorggruppe afgørende for at komme videre med livet. Men på Fyn er det ret tilfældigt om de unge kommer i kontakt med en sorggruppe.

Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en far eller mor, og 1400 mister en bror eller søster. Sorgen rammer børnene hårdt, og den kan få store konsekvenser senere i livet, hvis den ikke bliver bearbejdet i tide.

Michael Thagaard mistede i 2012 sin hustru, og Freja Thagaard mistede sin mor.

- Det var hårdt. Jeg skulle forsøge at få styr over min egen sorg, men i endnu højere grad skulle jeg sørge for at min datters, fortæller Michael Thagaard.

Familien forsøgte i lang tid at komme i kontakt med sorgruppe, hvor han datteren kunne få bearbejdet sin sorg.

- Det var ikke muligt at finde en i området, og kun ved en tilfældighed gennem en psykolog blev vi opmærksom på en børn- og unge sorggruppe i Odense. Det er jo ærgerligt at det bliver tilfældigheder der afgør det i den fase af ens liv, siger Michael Thagaard.

Sorgrupperne på Fyn erkender, at de ikke er gode nok til at få fat i børn og unge, der har brug for dem.

- Vi er ikke synlige nok, det må vi erkende. Normalt skal man være 6-8 i en sorggruppe, og vi får ikke nok henvendelser, og det hænger nok sammen med at vi desværre ikke er synlig nok, siger Preben Engelbrekt, der er direktør for Børn, Unge og Sorg.

Freja Thagaard kom dog i en sorggruppe, og det har givet hende fornyet mod på livet.

- Jeg er blevet meget gladere. Det er rigtig vigtigt at møde nogen der har det som en selv, siger Freja Thagaard.

- Midt i al sorgen, så er det enormt glædeligt at mærke hendes livslyst igen, siger Freja far.

Ved du noget? Så send os et tip