Fynske stortyve anholdt

Tre mænd, der mistænkes for at stå bag adskillige indbrud på Fyn, er mandag blevet anholdt.

De tre mænd på 19, 27 og 29 år blev mandag formiddag anholdt i Langeskov-området. Politiet ransagede de tre mænds hjem, og her fandt de et stort antal tyvekoster - blandt andet designermøbler, fladskærme og kunst.

Politiet mistænker de tre mænd for at stå bag en lang række indbrud i Odense, Nyborg og på Langeland.

Den 29-årige er kendt af politiet i forvejen. På grund af omfanget af sagen fremstilles alle tre mænd tirsdag formiddag i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt