I det fynske folks tjeneste

Fynske sundhedskort til alle danskere

00:57

1 af 2

Odense-virksomheden CardCoin A/S har vundet ordren på at producere 5,6 millioner nye sundhedskort for Danske Regioner.

Kortene, der skal tages i brug 1. august 2014 fylder 600 europaller på ialt 30 lastbiler.

Årsagen til at alle danskere skal have et nyt sundhedskort er finansloven for 2014, som fjerner rejsesygesikring fra det gule sundhedskort.

Danskere, som ønsker sygeforsikring på rejsen som tidligere skal fra 1. august have et blåt EU-sundhedskort, der fra da af også produceres af Card Coin A/S.

Ordren på de gule sundhedskort betyder, at virksomheden i Odense får brug for flere medarbejdere.

Virksomheden skal også lave sundhedskort til nye danskere og erstatning af kort de næste fire år, oplyser Jesper Mikkelsen, administrerende direktør for CardCoin A/S.

Ved du noget? Så send os et tip