Fynske Tue vinder guld og slår rekord: - Det er megafedt

Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen har vundet guld i kategorien Trick U21 til Nordisk Mesterskab. I weekenden deltager han i DM og senere EM.

Nordisk Mesterskab i vandski er slut, og det er gået godt for det danske landshold, der deltog i mesterskabet i Finland 23. juli. Flere har nemlig fået medaljer med hjem, men én fra holdet udmærkede sig i særlig høj grad.

Fynboen Tue Ernst Nielsen vandt nemlig førstepladsen i Trick-Open på vandski. Og som om dét ikke var nok, lavede han også ny dansk Trick-Open Men rekord med sine 7180 point i kategorien Trick U21.

I kategorien deltog tre af Nordens bedste vandskiløbere, der alle skulle løbe to runder.

- Jeg havde en konkurrent fra Finland. Han var supergod. Han lavede næsten ligeså mange point som mig i første runde. Anden runde derimod gik vildt godt. Jeg vandt og slog den danske rekord. Det var megafedt, siger Tue Ernst Nielsen.

Og Nordisk Mesterskab betyder noget særligt for det unge naturtalent, der siden 2-årsalderen har stået på vandski med sin far, der tidligere har været på landsholdet.

- Der er ikke så stor konkurrence her i Danmark, men i udlandet er der mange flere, der står på vandski, og det gørudfordringerne større, siger Tue Ernst Nielsen.

I weekenden deltager Tue Ernst Nielsen i DM i Vallensbæk.
I weekenden deltager Tue Ernst Nielsen i DM i Vallensbæk.
Foto: Privat

 

Tues titler

To mesterskaber i sigte

I weekenden deltager Tue Ernst Nielsen i DM i Vallensbæk.

Bagefter går turen til det europæiske mesterskab, der løber af stablen i Monaco 30. august til 2. september. Og det har bølgekongen forberedt sig til.

- Jeg prøver at få styr på mine nerver. Jeg har tænkt mig at gå ud på vandet med fokus på at gøre alt rigtigt. Der er jo altid risiko for at lave fejl. Hvis man kommer ud af balance tidligt i sin runde, får man hurtigt et lavt antal point, som kan koste en podieplads, fortæller Tue Ernst Nielsen.

Tue Ernst Nielsen drømmer om at deltage i VM, men udsigterne til at det sker må vente lidt endnu.

- Det kommer tættere og tættere på. Jeg overvejer at deltage til næste år, for at mærke hvad det er. Jeg venter med at træffe en beslutning til jeg føler mig klar, siger Tue Ernst Nielsen.

Tue vandt Nordisk Mesterskab i Trick-Open Men.
Tue vandt Nordisk Mesterskab i Trick-Open Men.
Foto: Privat

Oversigt

    Oversigt