Fynske unge vil være håndværkere

Fynske byggevirksomheder oprettede sidste år 183 flere praktikpladser til lærlinge end de gjorde året før og det er en stigning på 10 procent mere end i resten af landet.

Flere praktikpladser

Der er travlt i den danske byggebranche. Sidste år påbegyndte 810 lærlinge påbegyndte en praktikplads og det svarer til en stigning på omkring 30 procent. 

- 810 pladser, det er rigtig mange nye lærlinge derude, og det er selvfølgelig noget, som vi er stolte af. Det har jo længe været vores mål at skaffe praktikpladser til alle de unge, der gerne vil have en karriere i vores branche, og nu ser det ud til, at virksomhederne får det til at lykkes siger en tilfreds formand for Dansk Byggeri Fyn, Claus Larsen

Kun 4 fynske lærlinge tog sidste år et praktikforløb i den såkaldte skole-praktik, hvor eleven ikke arbejder hos en rigtig mester.

Populære håndværksfag

Der er også brug for de mange nye praktikpladser. Håndværksfagene er igen er blevet populære hos de unge, og specielt tømrerfaget er ved at få en genfødsel blandt den yngre generation. Det sås ved at halvdelen af praktikanterne fik praktikplads inden for det område. Ud over tømrerfaget er murerfaget også populært.

De mange ekstra praktikpladser er desuden opstået i kølvandet på byggebranchens store travlhed. Mange byggerier og stor omsætning har skabt en historisk lav arbejdsløshed. Formanden ser en generel optimisme i branchen
- Virksomhederne på Fyn har godt gang i byggeriet, og det kan man jo også se på de mange uddannelsesaftaler. Der er en tro i branchen på, at niveauet bliver ved med at ligge højt, og derfor tager vi nu ansvaret for at sikre, at der også fremover er hænder, der kan tage fat derude på byggepladserne.

Oversigt

    Oversigt