I det fynske folks tjeneste

Fynske valgsteder klar til demokratiets festdag

Valgchef i Odense Kommune skal holde overblikket på 30 valgsteder i løbet af onsdagen.

01:01

Valgchef Lise Merrild skal holde styr på 30 valgsteder i Odense Kommune. Video: Ole Holbech



På Flakhaven i Odense er man ved at gøre klar til, at valgstederne åbner klokken otte.

TV 2/Fyn mødte tidligere på morgenen en spændt valgchef på Rådhuset.

Læs også Varm valgdag i vente

- Jeg vil gerne have, at det går rigtig godt. Jeg har lidt sommerfugle i maven, om det hele nu kører, som det skal, fortæller Lise Merrild, der er valgchef i Odense Kommune.

Det er en erfaren valgchef, der onsdag hjælper til på valgdagen, da hun har været med til at lave valg mange gange før. Og indtil videre har der ikke været nogen slinger i valsen for Lise Merrild.

- Jeg synes, det er gået rigtig fint indtil videre. Der har været nogle småting, som der plejer at være, men det er ikke noget, vi ikke har kunnet håndtere, siger hun.

Skal styre 30 valgsteder

Gennem hele valgdagen skal Lise Merrild være klar til at rykke ud til valgstederne i Odense Kommune, hvis der skulle opstå problemer på nogle af de 30 steder, man kan stemme i kommunen indtil klokken 20 i aften.

Læs også Største dækning nogensinde: Sådan dækker TV 2/Fyn valget

Og det er en opgave, hun påtager sig med stort ansvar.

- Det er en stor og spændende opgave. Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe demokratiet på vej, så det er noget, vi gør os rigtig umage med, fortæller Lise Merrild.

I alt 150.646 stemmeberettigede lægger onsdag vejen forbi et af de 30 valgsteder i Odense Kommune for at sætte deres kryds på, hvem, de synes, skal forme Danmarks fremtid på Christiansborg.

Samlet på Fyn er der 374.397 stemmeberettigede.