I det fynske folks tjeneste

Fynske vandværker hårdere ramt af pesticider end resten af landet

I forhold til andre landsdele er især nordvestfynske vandboringer hårdt ramt af pesticider, viser ny rapport. Nordfyns Kommune har netop vedtaget sin første vandforsyningsplan. Den skal sikre rent vand i hanerne.

01:07

I Veflinge var de for to år siden hårdt ramt af pesticider i grundvandet. Det fik salget af vand på flaske til at eksplodere i den lokale brugs, fortæller souschef Charlotte Andersen.

I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.

Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien.

Anders Johnsen, biokemiker, Geus.

- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.

Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.

En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.

- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport. 

Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke. 

Læs også Endnu et vandværk lukker boring efter fund af pesticidrester

00:24

Sofie Villerup er ikke tryg ved at lade sine børn drikke vand fra vandhanen. Video: Ole Holbech

Luk video

Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.

Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.

Direktør: Vi har masser af rent vand

På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.

Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?

Læs også Opråb til fynboer: Drop vand på flaske - det skader miljøet

- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.

Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?

- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.

Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.

Roesprøjtemiddel synder igen

I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.

Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.

Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.

Læs også Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand

I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.

At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.

- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.

For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.

Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.

00:18

Geus-forsker Anders Johnsen er ikke overrasket over, at særligt det fynske grundvand er hårdt ramt af pesticider.

Luk video

Ny plan skal sikre rent vand

I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.

Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand. 

Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.

Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.

Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn, De var bange for det.

Charlotte Andersen, borger, Veflinge.

Det sker ved at forbinde kommunens vandværker. 

- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.

Men planen er også tiltrængt.

De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.

I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?

- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm

Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.

- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.

02:48

Se hele indslaget om pesticider i fynsk vand.

Luk video