I det fynske folks tjeneste

Fynske volleyhold i Final Four

Kvinderne fra Fortuna Odense og herrerne fra Middelfart og Marienlyst får kam til deres hår, når de spiller semifinaler i pokalturneringens Final Four i december.

Fortuna Odense har trukket de forsvarende pokalmestre fra Holte.

Herrerne fra Middelfart møder vicemestrene fra Gentofte og Marienlyst skal møde Hvidovre, som hidtil er ubesejret i volley-ligaen.

Semifinalerne i Final Four spilles lørdag d. 20. december, mens finalerne spilles søndag d. 21. i Frederiksberg Hallen.