Fyringer: Odense Teater svinger kniven

Tre fyres mens et ukendt antal medarbejdere har sagt ja til frivillige aftrædelsesordninger på Odense Teater.

Fyringerne sker netop som Odense Teater er i gang med at forberede årets store satsning Jeanne d'Arc med skuespillerinden Mille Hoffmeyer Lehfeldt i hovedrollen.

Det er en teknikker og to administrative medarbejdere, der må lade jobbet. Derudover har flere medarbejdere sagt ja til en aftrædelsesordning.

Statens tilskud til billetindtægter følger teaterets forrige sæson, og det betyder, at Odense Teater nu bliver ramt af svigtende indtægter fra dengang.

Desuden har teaterets egen bestyrrelse besluttet at sætte tæring efter næring.

- Der er blevet budgetteret forholdsvis stramt i forhold til, hvad vi kan forvente af indtægter. Vi er ligesom andre kulturinstitutioner under pres, og det tilpasser vi os efter, fortæller teaterdirektør Michael Mansdotter, og betegner situationen som ulykkelig.

Nedskæringerne var nødvendige for at få budgetterne til at hænge sammen, men med den nye økonomiske situation skulle Odense Teater altså være klar til at lave forestillinger også i 2013.

Se med på TV 2/Fyn kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt