I det fynske folks tjeneste

Fyringer på vej i Ringe

Hele torsdag formiddag har lederne af de kommunale institutioner i Ringe modtaget ubehagelige telefonopkald. I den anden ende af røret har været forvaltningscheferne fra Ringe Rådhus. Det er nemlig dagen, hvor de store besparelser i Ringe skal udmøntes.

-

Institutioner skal lukke
Ringe Kommune skal spare 17 millioner kroner, og det kan ikke undgå at betyde lukninger af kommunale institutioner og fyringer.

Efter budgetseminaret er der allerede fundet besparelser for fem millioner kroner. De berørte får klar besked i løbet af torsdagen. Resten får en melding om, hvorvidt deres arbejdsplads er i farezonen.

Skattestigning
Der skal findes så store besparelser i Ringe, at skatteprocenten med stor sandsynlighed ikke holdes i ro. Det har borgmester Bo Andersen i hvert fald tidligere udtalt.

Klokken 15 torsdag holder Ringes borgmester pressemøde om de store besparelser.

Ved du noget? Så send os et tip