Fyrværco i venteposition

Fyrværkerivirksomheden, Fyrværco, går i venteposition, efter at kommunalbestyrelsen i Årup mandag sagde nej til at huse firmaets fyrværkerilager ved Billeskov gods. Direktøren kalder afgørelsen besynderlig.

-

Fyrværkerivirksomheden, Fyrværco, går i venteposition, efter at kommunalbestyrelsen i Årup mandag sagde nej til at huse firmaets fyrværkerilager ved Billeskov gods. Direktøren kalder afgørelsen besynderlig.

Virksomheden flyttede efter fyrværkerikatastrofen i Kolding i efteråret 2004 sit lager fra Glamsbjerg til et midlertidigt lager i Jylland i håb om at få lov til en permanent placering ved Billeskov gods ved Årup.

Det vakte stærke beboerprotester. Og mandag aften sagde kommunalbestyrelsen i Årup nej til Fyrværco. Borgmester Lars Kristian Pedersen begrunder det med at borgernes tryghed og bevarelse af naturen kommer i første række.

Besynderligt
Direktøren for Fyrværco, Tim Storgaard, siger til TV 2/FYN, at beslutningen er besynderlig.

Han forstår ikke, at kommunalbestyrelsen træffer beslutningen, inden reglerne for anbringelse af fyrværkeri er kommet fra centralt hold.

Han vil nu vente til reglerne kommer, inden han foretager sig yderligere. Når de er på plads, og hvis placeringen i Årup falder indenfor de kommende regler, kan han håbe på at staten udsteder et såkaldt landsplandirektiv, der overbyder kommunens beslutning.

- Andet kan jeg ikke gøre lige nu, siger Tim Storgaard.

Oversigt

    Oversigt