Fyrværco lukker midlertidigt

Fyrværkerivirksomheden Fyrværco i Glamsbjerg lukker indtil videre. Det oplyser virksomhedens direktør Tim Storgaard torsdag eftermiddag til TV 2/Fyn. Den midlertidige lukning kommer efter onsdagens katastrofe i Kolding, hvor et stort fyrværkerilager eksploderede.

-

Fyrværkerivirksomheden Fyrværco i Glamsbjerg lukker indtil videre. Det oplyser virksomhedens direktør Tim Storgaard torsdag eftermiddag til TV 2/Fyn.

Den midlertidige lukning kommer efter onsdagens katastrofe i Kolding, hvor et stort fyrværkerilager eksploderede. Katastrofen kostede en brandmand livet, og 350 nærliggende ejendomme blev beskadiget af branden.

Torsdag formiddag var der krisemøde på rådhuset i Glamsbjerg, og her besluttede Fyrværcos direktør i samråd med byens borgmester at sende alle medarbejdere på fabrikken hjem, indtil der er endelig klarhed over årsagen til katastrofen i Kolding. Samtidig standses al tilførsel af nye containere med fyrværkeri.

Glamsbjerg Kommune oplyser, at virksomheden overholder alle regler omkring sikkerhedskrav. Der er blandt andet en intern beredskabsplan, der dog nu tages op til genovervejelse. 

Oversigt

    Oversigt