I det fynske folks tjeneste

Fysik- og kemilærere efterspørger sikkerhedskurser

Flere lærere efterspørger sikkerhedskurser i fysik/kemi, men ifølge Danmarks Fysik- og Kemilærerforening findes der i øjeblikket ikke autoriserede sikkerhedskurser.

Flere lærere efterspørger sikkerhedskurser i fysik/kemi, men ifølge Danmarks Fysik- og Kemilærerforening findes der i øjeblikket ikke autoriserede sikkerhedskurser.

Onsdag i sidste uge blev en elev og to lærere blevet forbrændt efter en ulykke under en fysikeksamen på Søhusskolen i Odense.

Danmarks Fysik- og Kemilærerforening efterlyser bedre muligheder for at efterkomme fysik- og kemilærernes ønsker om at komme på sikkerhedskurser, skriver folkeskolen.dk.

- Mange færdiguddannede lærere kommer til os og efterspørger sikkerhedskurser. Men der er ikke autoriserede sikkerhedskurser, som lærerne kan tage efter deres uddannelse. Det får især stor betydning for de lærere, der ikke har fysik/kemi som linjefag, siger foreningens formand Anette Jensen.

Samtidig siger hun, at det i sidste ende er skolelederens ansvar at sørge for, at sikkerheden i fysiklokalerne er god nok.

Ved du noget? Så send os et tip