I det fynske folks tjeneste

Fysioterapeuter fra Odense skal afhjælpe skader på Verdensholdet

Der bliver travlt på Fysioterapiskolen i Odense den 11. maj, når landets dygtigste gymnaster skal screenes.

-

Der bliver travlt på Fysioterapiskolen i Odense den 11. maj, når landets dygtigste gymnaster skal screenes.

Skader skal bandlyses hos de 28 gymnaster på DGI\'s nye Verdenshold og derfor indleder fysioterapeuterne og Verdensholdet et omfattende samarbejde på at forebygge skader hos gymnasterne under deres kommende verdensturné.

Screeningen er en test der varer cirka en time. Fysioterapeuterne undersøger om gymnasten bevæger sig på en måde så led og muskler ikke bliver belastet. Herefter udvikler fysioterapeuterne et individuelt træningsprogram til hver gymnast, sådan at de undgår at udføre skadesfremmende bevægelser, og i stedet kan koncentrere sig om gymnastikken.Under hele turnéen er fysioterapeuterne løbende i kontakt med de 28 gymnaster på Verdensholdet.

Selvom man hører til blandt de dygtigste gymnaster og skal give mere end 160 opvisninger i løbet af en 10 måneders turné,  skal man ikke lide overlast.

DGI's Verdenshold blev udtaget i april og drager efter en række fælles træninger på 10 måneders verdensturné til blandt andet Brasilien, Vietnam, Indien og Mexico.