Gå på toilettet - i sengen

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut, er i gang med at kortlægge effekten af et automatisk sengetoilet, der er målrettet personer, der ligger meget i sengen.

For at kunne foretage en evaluering søger instituttet testpersoner - fortrinsvis på Fyn - til at afprøve toilettet i en periode på 14 dage.
Sengetoilettet fungerer på den måde, at urin og afføring fra den sengeliggende suges forsigtigt væk gennem et hul i en engangsble, hvorefter brugeren vaskes let med vand og derefter lufttørres.
Sengetoilettets målgruppe er eksempelvis personer, der ligger meget på ryggen. Typisk ønsker disse mennesker at være mindre afhængige af personhjælp til bleskift i sengen og til toiletbesøg, færre bleskift eller toiletbesøg, eller at undgå den undertiden ressourcekrævende manøvre, det kan være at komme fra sengen og ud på toilet eller over på en bækkenstol.

Oversigt

    Oversigt