I det fynske folks tjeneste

Går uden om transportministeren: Vil have tredje spor på finansloven

Står det til Venstreborgmestrene på Fyn skal finansminister Kristian Jensen (V) nu afgøre den fynske motorvejs skæbne. Foto: Morten Grundholm

Fyns Venstreborgmestre går uden om den nye transportminister og vil have det tredje motorvejsspor på finansloven.

Syv Venstreborgmestre på Fyn appellerer i samlet flok til, at udfordringerne med den fynske motorvej sættes på finansloven. 

Læs også "Jeg er blot transportminister": - Han har intet at gøre i den stol

Dermed går borgmestrene uden om den nye transportminister Ole Birk Olesen (LA) og direkte til finansminister Kristian Jensen (V).

- Der er behov for fælles indsats, hvis det skal lykkes at få sat det tredje spor på den fynske motorvej på dagsordenen, skriver borgmestrene i en pressemeddelelse.

- En væsentlig forudsætning for en sammenhændende trafikafvikling i Danmark er, at den fynske motorvej prioriteres. Med stigende trafikale problemer på den fynske motorvej er der behov for handling. Konsekvenserne ved ikke at gøre noget ved netop den fynske motorvej er, at der desværre sker for mange uheld, at der tabes meget tid, samt at vores erhvervsliv udfordres. Det har store samfundsmæssige konskvenser, og derfor er der behov for handling. Venstres syv borgmestre på Fyn opfordrer finansminiseren til snarest at proritere den fynske motorvej. 

Læs også Transportminister: - Jeg er godt nok ikke fin på Fyn

De syv borgmestre går til finansministeren, efter Ole Birk Olesen til TV 2/FYN onsdag aften sagde, at han som transportminister ikke kan afgøre, hvad der skal ske på den fynske motorvej.

Tidligere har de fynske Venstreborgmestre kunne presse den daværende transportminister, Venstremanden Hans Christian Schmidt. Men den mulighed har de ikke længere.

Det er ifølge TV 2's politiske analytiker Thomas Funding en klar svækkelse.

- Hvis Ole Birk Olesen beslutter sig for, at det ikke rigtig er en prioritet for ham at presse på i forhold til at få udvidet kapaciteten på den fynske motorvej og samtidig ikke har et bagland, der hele tiden presser på og punker ham, som de fynske Venstreborgmestre selvfølgelig gør, jamen så  ser det sort ud.

Ved du noget? Så send os et tip