Gadekamp i blå blok: Krig om Thomas B. Thriges Gade

Det første store vælgermøde i den odenseanske valgkamp var tirsdag aften henlagt til Fangel Forsamlingshus. Her valgte Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen at gå hårdt til de borgerlige venner i Venstre.

2310 TBT

Det skyldes den annonce som Venstres Lars Christian Lilleholt har indrykket i flere aviser og ugeblade. Her skriver han, at han vil stoppe lukning af Thomas B. Thriges Gade.

"Der bliver ingen lukning"

Det har fået Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen op af stolen. Han er vred over, at Venstre kalder det for en lukning, og understreger, at der vil komme en gennemkørsel.

- Det er at vildlede vælgerne, og derfor må jeg sige meget klart, at Venstres spidskandidat bliver nødt til at bekræfte, at der er en gennemkørsel i de planer, der ligger i dag. Jeg håber de lytter til en god ven - vi vil have et borgerligt flertal og en borgerlig borgmester, men man skal ikke gå ud og vildlede vælgerne på den måde, sagde Alex Ahrendtsen til TV 2/Fyn på mødet.

Jegind afviser kritikken

2310 TBT 1

kvVenstres spids- og borgmesterkandidat Jane Jegind afviser kritikken - og fastholder retorikken:

- En fordelingsvej i en parkeringskælder til parkeringspladser, det bliver i mit hoved i hvertfald aldrig nogensinde til en reel gennemkørselsmulighed. Der skal bilerne altså kunne køre frit - og med en hvis hastighed, siger Jane Jegind.

Ingen frygt for DF

Venstre har lavet valgforbund i Odense med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, men Jane Jegind frygter ikke, at hanekampen om Thomas B. Thriges Gade vil få konsekvenser på valgnatten.

- Vi har lavet en fælles aftale, så det tager jeg ganske afslappet, siger hun.

Oversigt

    Oversigt