Gadelys skaffer kultur-kroner

En smart teknisk manøvre betyder, at Odense Kommune nu kan spare otte millioner kroner om året på el-afgifter.

Odense Kommune solgte fredag gadebelysningen i kommunen til Odense Energi. Fremover skal Odense Energi stå for drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelyning.

Salget betyder, at kommunen slipper for at betale el-afgifter til staten - også selvom Odense Energi er et kommunalt ejet selskab.

De otte millioner kroner som kommunen sparer, skal fremover forsøde Odenses kulturliv.

- Pengene tilfalder bibliotekerne og teater-livet. Det er områder, som vi gerne vil opgradere, siger borgmester Jan Boye.

Oversigt

    Oversigt