To gaderøverier i Odense på to timer

Sidst på dagen mandag skete der to røverier på åben gade i Odense. Et i Kognens Have, et andet i Dronningensgade. Begge røverier begået af unge imod unge ofre som blev truet.

-

Sidst på dagen mandag skete der to røverier på åben gade i Odense. Et i Kognens Have, et andet i Dronningensgade. Begge røverier begået af unge imod unge ofre, som blev truet.

Mandag ved 16-tiden kom en 14 årig ung mand med toget til Odense. Han gik gennem Kongens Have for at komme op i den indre by. Her blev han kontaktet af 3 unge mænd.

Den ene unge mand kom hen til forurettede og lagde armen omkring ham samtidig med, at han sagde, at de skulle gå en tur. De gik over mod springvandet ved slottet.

Den 14 årige sagde til den anden, at han ikke måtte gøre noget ved ham, hvortil den anden svarede, at han ikke skulle sige mere, for så blev han \"knaldet ned\".

Den 14 årige blev ført om bag en hæk, hvor gerningsmanden spurgte, om han havde penge. Den 14-årige tog sin tegnebog frem. Gerningsmanden tog tegnebogen med 500 kr i 100 kr sedler gav forurettede et skub i brystet og løb i retning mod Nørregade fulgt af de to andre.

Signalement af de tre unge mænd:

  • mand, 15-20 år, 175-180 cm, alm. bygning, sort kort hår, sort tyndt overskæg, iført store lyseblå bukser (mrk Karl Kani), lyseblå hue, arabertype.
  • mand, 15-20 år, 185-190 c,, tynd, iført stor løshængende lyseblå trøje og hvid hue, dansker.
  • mand, 15-20 år, 180-185 cm, tynd, lysebrunt hår, iført løsthængende lyst tøj og hvid hue, dansker

 

Senere, ved 19-tiden blev en 15 årig dreng kontaktet af to unge mænd i Dronningensgade. Den ene sagde til forurettede, at det var en \"fed\" T-shirt han havde, og den ville han gerne have.

Samtidig blev forurettede spurgt, om han havde penge. Han blev nu bange og tog sin pung frem. I det samme kom en 3. person hen til dem.

Denne tog pungen og sagde til den 15-årige, at han også skulle aflevere sin T-shirt, ellers ville han blive \"kneppet\" 

Han tog T-shirten af (en mørkeblå T-shirt påtrykt \"kanijeans\" på brystet) og afleverede den. Alle tre gerningsmænd løb derefter ad Dronningensgade mod vest.

Gerningsmændene beskrives således:

  •  mand, 17-18 år, ca 175 cm, almindelig bygning, intet nærmere om påklædning 
  • mand, ca 17 år, ca 165 cm, alm. bygning, iført mørk dynejakke, mørk i huden
  • mand ca 17 år, ca 170 cm, alm. bygning, iført mørk dynejakke, mørk i huden

Oversigt

    Oversigt