Gælds-syndere blev taget på sengen

Fyns Politi bankede tidligt i morges på døren hos 13 skyldnere i Nyborg. Skyldnerne skulle en tur i fogedretten.

Politiet hentede de 13 personer på deres privatadresser rundt i Nyborg.

Den offentligt betalte transport-service begyndte kl 5 onsdag morgen.

De 13 personer skylder penge, og har tidligere fået adskillige rykkere og indkaldelser til at møde i fogedretten, uden at møde op.

- Aktionen foregår stille og roligt, og folk er flinke til at følge med, det er jo ikke hårde kriminelle, vi har med at gøre, fortæller vicepolitikommissær Jan Poulsen til fyens.dk.

Oversigt

    Oversigt